Formand for FUT – Foreningen af Trælast- og Byggemarkedsfolk – Michelle Olsen udtaler:
Fagprøveprisen er en pris vi gør alt, hvad vi kan, for at markedsføre over for vores elever i branchen.
Vi tror på, at Fagprøveprisen er med til at få eleverne til at yde en ekstra indsats for at kunne opnå en indstilling. Vi håber derfor, at vi er med til at få eleverne til at tænke innovativt for at nå hertil, som i sidste ende både gavner elevernes virksomhed, deres egen personlige udvikling og hele branchen.
De nomineredes prøver vælges fortrinsvis blandt de opgaver, der har fået høje karakterer (over middel) ved eksamen. Desuden bliver der ved nomineringen lagt vægt på, at fagprøven enten er løst på en spændende og anderledes måde, eller at den viser nytænkning i enten problemformulering eller i bearbejdning og løsning af fagprøvens indhold.
De nominerede elever skal være medlem af FUT og deltage på FUTs generalforsamling for at kunne modtage en fagprøvepris.
Ud over æren medfølger, der også et diplom og en pengepræmie på henholdsvis kr. 10.000 (1. plads), kr. 7.500 (2. plads) og kr. 5.000 (3. plads).
Læs mere om FUT her og se tidligere vindere her.